HassHorses er en uddannelsesstald med fokus på den enkelte hest. Her er mulighed for længerevarende partnerskaber, halvparter og samarbejdsaftaler for avlere og hesteejere med passion og ambitioner inden for dressursporten.
Min træningsfilosofi:
Jeg fordyber mig i hver enkelt hest, som jeg har under uddannelse. Derfor har jeg ikke mere end 4-5 heste under uddannelse. At uddanne heste tager tid, målet er Grand Prix, og piaf-arbejdet startes tidligt, men udviklingen sker i små steps, og rejsen er lang og kræver tålmodighed.
Hestens træningsplan er varieret og skal styrke hesten mentalt og fysisk, så den afbalanceret kan præstere til konkurrencer. Ambitionerne er store, og min egen uddannelse som rytter prioriteres højt.
Managementet omkring hestene har fokus på at "heste skal have lov til at være heste", og de skal trænes sundt og holdbart.
Mit team:
Igennem mine mange år i dressursporten har jeg fået opbygget mig et team af fagspecialister, som hjælper med at optimere uddannelsen af den enkelte hest. Sadelmager, smed, behandler, underviser mm.
Om mig:
Jeg har arbejdet med heste hele mit liv, og det er min helt store passion! Jeg uddanner heste fra unghest til Grand Prix, og har fremvist heste ved både championatsfinaler og i Grand Prix ved internationale stævner, samt ved Danmarksmesterskaberne for Seniorer. Dressur er for mig harmoni, forståelse og samspil med hesten. Og jeg stræber efter at give hver enkel hest de bedste betingelser for at udvikle sig som hest, og som dressurpartner.
Ved siden af HassHorses driver jeg også Dressurundervisning.dk, hvor jeg tilbyder dressurundervisning, workshops, kurser og giver tips og inspiration til den daglige træning.
Herunder kan du læse mere om, hvad jeg kan tilbyde:
Jeg søger længerevarende partnerskaber, særlige aftaleindgåelser, halvparter mm med passionerede, ambitiøse avlere og hesteejere, hvor vi begge ser et særligt match, og begge har interesse for at dele rejsen i dressursporten.
Du må endelig kontakte mig for en snak om din interesse for et samarbejde.
Pris: De nærmere aftalevilkår og økonomi afhænger at partnerskabets indhold.
Salgsklargøring og salg - få optimeret salget af din hest. Sæt din hest i ridning, og få den uddannelsesmæssigt gjort salgsklar, både i forhold til at optimere salgsprisen, men også for at gøre hesten lettere at ride for potentielle kunder mm. Ved at sælge din hest gennem HassHorses får du adgang til en større kundegruppe, personlige kontakter og mulighed for salg udenlandsk. Jeg hjælper med at finde det rigtige match til din hest.
Pris: Opstaldning 4.500 kr inkl. moms + 10 % i salgsprovision.
I min undervisning har jeg fokus på rytterens selvbalance og kropskontrol og dermed indvirken. Og jeg gør mig umage for at forklare hvordan, hvornår og hvorfor hesten skal korrigeres, så rytteren får forståelse for dressuren.
Jeg tilbyder også kurser og workshops. Workshop-eksempler: Uddannelse i longering, køreliner, piaftræning, arbejde fra jorden, opstilling & indvirken, stævneforberedelse, forbedring af specifikke dressurøvelser - læs mere om min undervisning på Dressurundervisning.dk
Pris undervisning: 300 kr. inkl. moms for 30 minutter.
3540 Lynge
+45 53 34 32 52
info@hasshorses.dk